Heste er det bedste

To verdener et land

Dannelse? Kulturral dannelse, uddannelse eller hvad? Ifølge Den store danske, så er dannelse nemlig ”Begrebet dannelse henviser dels til den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger, og til resultatet af denne proces, som formodes at have ført til en dannelse af personligheden i den ønskede retning”.

Selvom jeg er født og opvokset, her på Fyn. Og taler dansk på et behersket og et ret forståeligt niveau, dog så er der også tider, hvor  jeg mumler og når jeg skaber sætninger, som ikke rigtigt giver mening på grund af jeg vælger at skabe en sætning, hvor jeg er endt med at blandet alt for mange sprog sammen som ikke bude være sammen, men det har ikke altid været lutter og lagkage, at have sit modersprog som et slavisk talende sprog, og så bo i Danmark.

 Men hvor meget er jeg dannet? Og er jeg overhoved dannet? Det er to store spørgsmål, som jeg ofte tænker over når jeg er oppe klokken 4 om morgen på en mandag, og ikke kan sove. Du kender det nok godt selv, hvor du står op ud af det blå, du kigger forvirret rundt. Og ret usikker på, hvad klokken er og hvilken dag det er på ugen. Du tager din smartphone frem (Som selvfølge, ligger og lader op lige ved siden af din hovedpude.) Du ser at det er alt for tidligt om morgen, til at stå op og du tænker ”Oooh fuck, ikke igen…”

 men i stedet for at prøve at sove igen, så går man lige en tur på Facebook, som om der er sket noget spænede, lukker Facebook og prøver at sove igen. Men lige inde du falder i søvn, så kan du ikke sove. Hvad gør du så? Jo, ser du visse mennesker, som mig selv. Begynder at tænke tilbage til min barndom, til min tiddelig stadie af min dannelse. Og så er der andre som bare vælger at spille Hay Day, til de falder i søvn, og så er der de folk der går i panik over de ikke kan sove, og bruger 2 timer på at finde den rigtige artikel, omkring, hvordan man falder i søvn igen på under to minutter.

Men, som sagt så er der også andre folk ligesom mig når de ikke kan sove, så tænker de på deres barndom og alle de minder man havde som.

Min barndom, er nok ret så anderledes forhold til din barndom. Ser du, selvom Danmark er det land, hvor jeg blev født og opvokset henne. Så levende jeg stadig i en form for anden verden, eftersom i hjemme blev der kun talt bosnisk, og det eneste tidspunkt hvor der var noget dansk indblandet, var når jeg så dansk tv eller spillede på min PlayStation, som var på dansk. ’

Betød dog ikke at, jeg kunne sproget. Sådant overhoved ikke. Ikke et eneste ord faktisk. Jeg har altid kunne dele min barndom op i tre faser. Den første, er Tarzan fasen. Grunden til den hedder ” Tarzan fasen” er fordi, da jeg indskrevet ind til en børnehave, som lå lidt udenfor Bogense, og som stadig ligger der til den dag i dag. Så kom jeg ind på børnehaven, uden noget rigtigt kendskab til det danske sprog. Så da jeg mødte det første barn (Som senere hen blev til min ven), så var den måde vi kommunikerede på, var igennem armbevægelser og meget, meget langsomt dansk Lidt ligesom når Jane møder Tarzan. Min ven, tog mig så ind i hans vennegruppe. Og uden dem havde jeg nok aldrig lært at kunne snakke dansk, på en dansk måde, som jeg gør i dag.

Den anden fase, er blevet opkaldt efter H.C Anders historie nemlig ”Den grimme ælling”. Grunden til at, den anden fase hedder den grimme ælling, er ikke fordi jeg blev totalt udelukket fra alt og mobbet på grund af jeg var anderledes. Jo, selvfølge var der mobning indblandet, men hvem har ikke været mobbet, over noget dumt eller barnligt?
Nej ser du, oversagen til at jeg har opkaldt denne her del af min barndom efter ”Den grimme ælling” er fordi, jeg var stadig en del udelukket, fra viden om en basal dansk barndom. Altså jeg vidste ikke ting som, hvad Disney sjov var, hvad X-factor var eller hvad det gode ved bacon er (Som jeg stadig ikke, forstår til den dag i dag #MuslimStruggles).

 Visse folk var også meget forvirret over mig, altså der var alt fra mit navn, hvorfor jeg hedder det, hvordan det udtales til, hvorfor jeg ikke snakker dansk med mine forældre, hvorfor jeg kan et andet sprog, om jeg er født i Danmark og mange andre ting. Og jeg har altid sagt til mig selv ”Der findes ikke dumme spørgsmål”, men er du syg manner, hvis jeg fik bare 2.5kr for hver gang folk spurgte mig om ”Så du har smagt bacon før?” og næsten alle folk har altid den samme reaktion ”Du ved ikke, hvad du går klip af” eller ”Har du lyst til at prøve det?” Hvis jeg bare fik 2.5kr for hver gang det blev sagt. Så kunne jeg nok, leve uden SU.

Og så den sidste fase… tjaa den har intet eventyrligt navn, endnu. Så hvad nu hvis vi bare kalder den sidste fase for dannelse?
Andre danske børn, ville nok sige at deres ideelle fredag aften lød på at se Disney sjov eller X-Factor med en skål af slik med familien, men sådan så min fredag aftener ikke ud. Jeg elskede at se gamle krigs film med min familie og i stedet for en skål slik, så fik jeg beef jerky eller en anden form for snack. Og sådan lød min fredag. Når den var fedest. Dog når jeg tænker tilbage, så var der en periode, hvor jeg virkelig ikke var fan af den fact med at dansk ikke var mit modersprog. Og nå jeg ser på det så er det også ret så forståeligt, eftersom det altid har givet mit et eller andet problem, generelt noget med kommunikation at gøre. Dog når jeg så ser på det, den dag i dag. Så var det sgu også en fed evne at, jeg havde da jeg var barn for jeg skulle nærmest kun, slå mine hæle ind mod hinanden tre gange, og så var jeg nærmest i en hel anden verden og kultur. Og for at komme hjem? Tjoo, det var lige så simpelt, jeg skulle bare slå mine hæle ind mod hinanden tre gange igen, og så ville jeg være hjemme til faste og trygge rammer. Og, jeg tror at, hvis vi alle ser tilbage på vores barndom, så finder vi nok en ting, som vi normalt gjorde dengang, og måske til tider. Har vi nok alle den tanke med ”Gid, jeg kunne gøre det igen”

Men for at komme tilbage på, hvad dannelse er. Personligt selv, vil jeg sige at dannelse handler, om ens erfaringer, du danner dig selv. Der er ingen skabelon for ”din dannelse”, for et liv uden dannelse, er ligesom et liv uden chance.  Dog en ting vi alle har til fælles, er at vi har vores familie, som guider os. Men det bare min opfattelse af min dannelse, for hvis alle mine barndomsminder, alle de positive tider og alle de negative tider. Hvis ingen af de ting, var været sket, hvis jeg havde valgt at gå på en anden sti, end den sti der var lagt ud til mig, som en form for start. Så havde jeg nok ikke fået de venner, som gjorde at jeg kunne blive til den jeg er i dag.

Uden de venner, så havde jeg ikke oplevet de ting som jeg oplevede med de dem. Og uden min familie, så ville jeg ikke have haft, den tryghed de gav mig til at tage chancer. Dannelse er mange ting, men hvis du ikke får nogen byggeklodsers at arbejde med, så bliver det svært at få bygge et tårn. Dog så vil jeg også sige at min dannelse, har allerede været lang og bliver nok aldrig hel færdig. Fordi, hvornår er man dannet? Er man dannet, når man har en uddannelse og et fast job, eller er man dannet når man har rejst Jorden rundt? Og hvornår har man nok erfaring i livet til at sige man er dannet? Ved ikke om det er et svar til det, måske er der, måske ikke. Hvad tror du?

-        

-           - Jasmin