3.a Nordfyns Gymnasium blogger

Dannelse, dannelse. Uddannelse, identitetsdannelse, almendannelse. Dannelse er skræmmende. Der er altid nogle forventninger der følger med det ord. Noget der forventes at du skal vide, eller noget der forventes at du bliver til. Det er især skræmmende for sådan et ungt menneske som mig selv, med hele den store uvisse fremtid foran mig, og spørgsmålet om hvordan den kommer til at udspile sig. Men når det spørgsmål kommer op, kommer man også til at tænke på hvilke spor dannelsen allerede har sat sig. For er man da ikke lidt dannet alligevel? Og hvornår begyndte hele denne her dannelsesproces?  Når jeg nu sidder og tænker tilbage på de gode gamle dage, hvor den største bekymring man havde i verden var om man nu skulle lege med den røde traktor, eller den ildelugtende gummi dinosaur, kan jeg ikke lade være med at blive lidt vemodig. Livet var nu nok en gang så nemt som det kunne blive, og der skulle gå lang tid før man skulle til at bekymre sig om noget så kedsommeligt som danne...

Åh dannelse, dannelse, hvad er dog dannelse? Det er spørgsmålet. Et spørgsmål som Shakespeare sikkert ville have været lige så interesseret i at vide som du og jeg. For hvordan bliver man overhovedet dannet, og hvornår er man så egentlig et dannet menneske? Handler det udelukkende om at finde de aller ældste klassikere støvede helt til bagerst på bogreolen, eller bare om at læse bøger generelt? Eller er det mon også muligt at blive dannet på en mere moderne måde i et moderne samfund?  Dengang jeg var mindre, havde jeg en eller anden ting for H.C. Andersens små historier. Jeg kan huske jeg havde sådan en tyk bog med alle hans fortællinger i, og jeg blev virkelig fanget af dem, nok på grund af alle de fantasifulde og unaturlige elementer som er klasket ind i historierne. Jeg havde endda en masse små Pixie bøger med fortællingerne i .  Som årene gik, hoppede jeg lidt fra bog til bog, og landede af en eller anden mærkelig grund ovre i en verden fuld af hestebøger, især Siggie...

Ukultureret Dannelse er vigtigt, eller i hvert fald ifølge vores forældre der selvfølgelig gerne vil have os bedst dannet. Vi bliver alle dannet på forskellige måder, da vi alle også er blevet opdraget anderledes. Handler hele dannelsesprocessen om at vi alle skal have læst ”Harry Potter og de vises sten” som jo er en klassiker ifølge mange, eller er det også helt okay, bare at have lånt de tykke Guinness rekordbøger i bibliotekstimerne dengang i folkeskolen? Bliver man ikke også dannet af det? Sådan er vi jo alle forskellige, og det er jo det fedeste - syntes jeg i hvert fald. Mig personlig, ikke den største læser, faktisk er jeg overhovedet ikke vild med det - okay det er også lidt en overdrivelse. Har ikke fundet den perfekte bog endnu der bare springer mig i øjnene, og hvor jeg tænker, ej den skal jeg have med hjem og bruge flere af mine kostbare timer på at læse. Da jeg var mindre, blev der oftest læst højt for mig og mine to brødre. Hver aften inden vi blev lagt i seng...

Kender du følelsen af øjnene som suser hen over siderne? Hvordan det hele bare forsvinder, og hvordan du også forsvinder ind i en anden verden, men hov... nu er der ikke mere?? Man har nået enden af den der mega gode bog, og nu sidder man så der. Man kan have været igennem lidt af en følelsesmæssig rutsjebane, for nu ikke at vide hvad man lige skal gøre af sig selv. Nu begynder den utrolig irriterende fase, hvor man leder efter den næste beskæftigelse, den næste fortælling. Man kigger efter bøger ligesom den man læst, man søger på nettet og til sidst spørger man sine venner. Det kan måske være at de kan foreslå endnu en ny bog, som man kan fordybe sig i. Men det bedste er nu, når de også har læst bogen, og at man sammen kan genopleve bogen endnu engang. Arhhh, hvor jeg elsker det, når man kan snakke alle de tanker man fik igennem bogen, og når man kan høre den andens holdninger. Når man sammen kan dele oplevelsen. Det bliver bare en smule sjovere, når man gør det sammen. Det behø...

Dum, Dummere, Dannet. Dannelse, dannelse, dannelse, og lidt mere dannelse, værsgo! Dannelse kommer jo i mange forskellige former, stereotypen af en dannet mand eller kvinde selvfølgelig (Womens rights, LGBT og alt det der, hey ya!) Ja, hvad er stereotypen? Pænt klædt, flot brun mappe, velformuleret og højst sandsynligt professor på Københavns eller Aarhus’ Universitet. Behøver det at være sådan? Hvad kræver det at være dannet? To fantastiske spørgsmål, som jeg ikke kender svaret til. ”Dannelse, betegnelse for dels en pædagogisk norm ved valg af indhold i opdragelse og undervisning, dels en social norm, der udpeger en bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden som dannet” Den store danske har altid svaret, du behøver absolut ikke at være en fancy professor med en fancy brun mappe og gå pænt klædt. Det står skrevet dejligt upræcist, så dannelse er et meget vidt begreb. Tja, vi er vel alle dannet på hver sin måde, om det så er erfaringer, skolegang eller fortællinger. Min da...

Den første gang min lærer nævnte ordet ”dannelse”, vidste jeg ikke om jeg skulle grine, eller forsøge mig med et nervøst ”prosit”. Ja okay, jeg havde da hørt ordet før, men ”dannet” - er det ikke sådan noget man kun bliver, hvis man har slæbt sig igennem den ene store, støvede klassiker efter den anden, sikkert alle skrevet tilbage i dinosaurernes tid? Du ved, sådan en rigtigt lærd person, der kan citere gud ved hvor mange monster-tykke bøger med mærkelige navne, som ingen har hørt om. Det var i hvert fald det billede jeg havde i hovedet, da jeg hørte ordet for første gang. MEN, det viser sig at dannelse er meget andet end det (pyha!) - ellers havde jeg ikke været meget mere dannet end en gulerod. Ifølge Den Store Danske har dannelse noget at gøre med ”at forme personligheden — som regel i overensstemmelse med et bestemt samfunds- og menneskesyn og et dermed forbundet dannelsesideal” . Farligt fint lyder det, men i så fald må dannelsesprocessen være ret individuel - tror du ikk...