Dum, Dummere, Dannet.
Dannelse, dannelse, dannelse, og lidt mere dannelse, værsgo!
Dannelse kommer jo i mange forskellige former, stereotypen af en dannet mand eller
kvinde selvfølgelig (Womens rights, LGBT og alt det der, hey ya!) Ja, hvad er
stereotypen? Pænt klædt, flot brun mappe, velformuleret og højst sandsynligt
professor på Københavns eller Aarhus’ Universitet. Behøver det at være sådan?
Hvad kræver det at være dannet? To fantastiske spørgsmål, som jeg ikke kender
svaret til.
”Dannelse, betegnelse for dels en pædagogisk norm ved valg af
indhold i opdragelse og undervisning, dels en social norm, der udpeger en
bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden som dannet” Den store danske har altid svaret,
du behøver absolut ikke at være en fancy professor med en fancy brun mappe og
gå pænt klædt. Det står skrevet dejligt upræcist, så dannelse er et meget vidt
begreb. Tja, vi er vel alle dannet på hver sin måde, om det så er erfaringer,
skolegang eller fortællinger.
Min dannelse kommer nok ud fra hvad jeg har observeret og
lært igennem tiden. Jeg har altid været god til at lytte, især hvor andre ikke
gad, det resulterede i at jeg nu ved en masse ”ligegyldigt shit”. Min dannelse
kommer ikke udelukkende fra observationer men også fra mine erfaringer. Erfaringer
kan komme mange steder fra, mest oplevelser, men måske endda også fortællinger,
det har jeg dog kun oplevet meget få gange. En af de fortællinger som har sat præg
på min dannelse er, Den Grimme Ælling af H.C. Andersen. Den lille ælling der bliver
ekskluderet fra fællesskabet, fordi den ikke ligner alle andre. Fortællingen
tager en drejning da den grimme ælling slet ikke er en ælling, men ender med at
vokse sig til en stor og flot svane, det er sgu da et budskab der vil noget!!
Man skal altid huske at behandle sine medmennesker ordentligt også selvom man
er forskellige.
Hvad med ”Takt og Tone” af Emma Gad? Hun skriver sin bog i
1918, som handler om hvordan vi mennesker omgås og hvordan man opretholder en
formel etikette. Jeg ved godt Emma Gad er gammel, men måske har vi lært bare en
smule af hende. I takt med at man opvokser i en familie lærer man jo de fleste
ting af sine forældre, for eksempel hvordan man sidder ved bordet, hvordan man
opfører sig når man er ude af huset, hvordan man spiser med kniv og gaffel, og
hvordan man taler høfligt til folk.
Når vi nu taler om etikette, er det nok ikke nogen
hemmelighed at jeg har en stor forkærlighed for jagt. Hvor nogen måske bruger
deres søndag på at se Disney film og koble af, ja, så kan jeg godt lide at
sidde ude i en skov sammen med min far, kigge op i himlen og se om vi ikke kan
skyde en due eller to. På en mærkelig måde er det vel også en del af min
dannelse, som den person jeg er.
Jagtetikette
handler jo også om regler og normer, og etikette er godt fra mit synspunkt. Jeg
kan godt lide at jeg har nogle specifikke rammer at arbejde indenfor, og det er
vel også en del af den jeg er? Jeg viser det måske ikke, men jeg kan også
godt lide at være alene. Dér og kun dér kan jeg være mig selv. Når jeg er på
jagt kan jeg sidde der helt alene og nyde naturen og bare være… mig.
Da jeg gik i
7 klasse, begyndte jeg at interessere mig meget for bøger, tro det eller ej.
Jeg startede stille og roligt med de klassiske Anders And bøger, eller
tegneserier om man vil. Der var intet der stod i vejen for min fantasi, det er
der stadig ikke så de må have sat sit præg med alle de eventyr han var på med
sine nevøer og selvfølgelig Joachim Von And. Jeg rykkede et par lixtal op af
boghylden, og begyndte at læse Taynikma.
Taynikma
foregår i en fantasiverden, hvor hovedpersonen, 14-årige Koto, forsøger at
skaffe penge. Han prøver at sælge et gammelt arvestykke, men ender i stedet i tyvetræning.
Arvestykket viser sig at være et ældgammelt magisk våben, Taynikmaen, og
drengen selv viser sig at besidde Skyggekraften. Det lyder ikke særligt
spændende, men som Mathilde Walter Clark siger i ”Genkendelsen ligger i marven”
”Læsning
er noget meget personligt, individuelt. Vi opfatter os selv på en bestemt måde
og så kan vi godt lide at læse noget, som bekræfter os i vores selvopfattelse.
Vi foretrækker måske endda, hvis vi kan identificere os med hovedpersonen og
den slags som i: jeg er en kvinde, der bor i en forstad, så jeg kan godt lide
at læse bøger med kvinder, der også bor i forstæder.” Jeg ved da
godt at, jeg ikke bor i en fantasiverden og laver alle mulige seje ting, men
ligesom man gerne vil kunne identificere sig med hovedpersonen, så vil man
måske også nogle gange bare ønske at være en anden person.
Jeg er dog
blevet ældre nu og jeg er helt klart også blevet dårligere til at læse siden da,
måske fordi jeg aldrig læser, medmindre det er tvunget selvfølgelig. Men det er
da ikke vigtigt for min dannelse hvor mange ord jeg kan læse i minuttet, eller
om mit Blogindlæg ligger til et 12-tal. Det vigtigste for min dannelse er vel
egentligt hvordan jeg agerer, reagere, samt hvordan jeg taler til folk og
hvordan jeg fremstår. Derfor sætter jeg altid mine venner over min uddannelse.
Mange vil nok mene, at dette er en forkert prioritering, men hvad er man uden
venner?
Jeg håber at
vi er enige, når jeg siger ”dannelse er et vidt begreb”. Alting er ikke altid
så sort og hvidt som folk gør det til, men det kan da kun være en god ting. Synes
du ikke?
Alle har hver sin måde at komme igennem dannelsen på, men jeg tror nu
aldrig rigtig at man stopper med at dannes. Dette er om du er 5 eller 80 år,
dannelse stopper ikke før vi en dag skal herfra. Alle de ting vi oplever og de
bøger vi læser, de er med til skabe ens identitet som menneske uden disse ville
vi nok være fortabt.
Men én ting jeg er glad for er,
at jeg ikke voksede op med at sidde og glo ned i en iPad inden jeg skulle i
seng. Jeg faldt i stedet i søvn med en god Tegneserie i hånden. -Hvad med dig?
-Frederik
Kommentarer
Send en kommentar