Barnlige Barndoms Blade

Nej! Hvor jeg bare elsker barndommen! Jeg elsker den supermand-farvet trehjulet scooter man fik som barn, men det som jeg elsker allermest ved barndommen, er dumme barnlige Disney karakter som: ”Mickey, Fedtmule og selvfølgelig anden selv, Donald F. Duck”
Det vil jeg rigtig gerne fortælle jer om!
Det er ”de unge dages” skønlitteratur i den reneste form. Anders And Blade!
Du har ikke haft en rigtig barndom hvis du ikke har læst MINDST 200 Anders And blad eller bare i det mindste jumbobøgerne! I ved, de der rigtig gamle bøger med minimal brug af farve og med de rigtig store konger af tegneserieverdenen som Carl Barks og Don Rosa.

De første par år er vigtig for barnets udvikling og dannelse. Det er vigtigt at få et godt fundament at træde rundt på, især i starten af sit liv, begynder man først at komme lidt bagud, som min egen lillebror, han er super-limet fast til hans iPad, (Lost cause) så gør det først galt. Men for mig var det så super vigtigt at få en eller anden interesse for ”faglighed” om det så er "Alfons Åberg, Vitello eller som nævnt, Anders And blade” ((nu hvor jeg ser tilbage så var Vitello nok ikke det bedste faglige eksempel for børn (fx ”Vitello går med kniv”) men det voksede jeg op med)). Alt sammen var nu meget underholdende men Anders stod altid i front for mig. Jeg tør vædde med at jeg nok ikke er den eneste, i alle har nok et eller andet fra barndommen i klinger til.

Dengang jeg var en lille bitte og overraskende sød knægt, der ville min mor rigtig gerne læse Anders And blad for mig, inden jeg skulle i seng, det var sørme’ gode tider, tænker i ikke? Men så blev jeg lidt ældre, nok der omtrent de 8 eller 9 år, og så blev jeg KASTET i sengen i stedet for, dog fik jeg lov til at putte med hunden (der fyldte hele sengen) det var jo en lille sød labrador, så ”rest in peace” nattesøvn. Man skulle virkelig nyde barndommen mens man havde det.

Alle de lange nætter, hvor jeg havde et Anders And blad eller 4 gemt under puden, og så kunne man hive bladet frem, når man var ABSOLUT sikker på at mor var gået til ro. Hvorefter jeg sad oppe til klokken 4 om natten, bare for at jeg kunne læse 1 blad! Jeg var hunderæd for at min mor, med hendes medfødte superhørelse, hørte mig. Jeg håber virkelig ikke, at jeg var den eneste.
Jeg lignede et fuldkommen lig om morgen, men man var jo barn dengang, så det fysiske eller mentale helbred var jo fuldstændig lige meget.
Nu sidder i sikkert derhjemme og tænker, hvorfor i alverden vil du gå så langt bare for at ”læse” en tegneserie, har du da intet liv? For mig, var Anders And bladene ikke bare min godnathistorie og generelle underholdning gennem dagen efter skole, det var i stand til at udvikle mit faglige sprog, på det tidspunkt, til et langt højere niveau end hvad var normalt, hvem skulle have troet, at bare fordi jeg læste 5-10 blad om dagen, så ville jeg have evnen til at danne mig på sådan et niveau, i den tid selvfølgelig, det betyder dog nul og niks i fremtiden men det er et sidespring.

Karakterne i Anders and bladene burde jeg virkelig ikke forklare, hvis det er tilfældet, så kan i rolig skrubbe af! Men karakterne i Anders and bladene, som jeg læste, var ofte noget/nogle jeg kunne forstå på et dybere plan. Jeg satte mig i deres sted og gik dybt i sindet på dem og jeg troede, ligesom Mathilde Walter Clark siger i artiklen ”Genkendelsen ligger i marven”: ”Vi opfatter os selv på en bestemt måde og så kan vi lide at læse noget, som bekræfter os i vores selvopfattelse” jeg troede at JEG VAR Anders And, okay jeg troede ikke jeg var ”The Donald” men prøvede at snakke som ham hele tiden (jeg husker det som fuldstændig forfærdelig) gå som ham og lave hans ”fight-pose ”det var fantastisk! I mennesker, i alle har prøvet det før, i skal ikke engang prøve og lyve, at imitere en eller anden barndoms karakter, come on. Barndommens minder er det som har sået os og nu spirer vi op til hvad vi end vil være i fremtiden, vores social-etik, væremåde og generelle dannelse er fra barndommens tid.

Men er jeg så dannet nu? Næ! Det ville jeg ikke mene, jeg vil mene at jeg har fået lagt mig selv et godt fundament på mit liv, over 700 Anders and blade senere! Boom dannet lige der, dog rækker de ikke lige så langt som ønsket men når man så bliver lidt ældre, så er Anders And blad stadig mega fedt, men siden jeg blev tvunget af skolemæssige årsager, til at øge sværhed, så endte jeg bare med at læse den samme roman 7 gange.
”Med Døden I Hælene” af Henrik Einspor, som handler om konsekvenserne for landene i Europa efter den sorte død, med disney-agtige karakter. Den er the shit, komisk dog kompliceret med en fuldkommen performativ fortæller. Jo flere gange jeg læste den, jo flere detaljer fandt jeg, og så var den rent faktisk ikke kedelig! Det samme fik jeg ud af hans andre bogserier ”Max Skræk”, der handler om et skelet der skal finde ud af hvem der dræbte ham… Jeg ved hvad i tænker, Childish much, hva’ mads? Dog fik Henrik Einspor mig fra et pjok til et relativ læse menneske, det har virkelig ændret mit sprog og min skrivemåde er formet efter mr. Einspor, han har fuldstændig støbt mig, og det er sjovt at tænke på, hvordan en bog kan have sådan en indflydelse på en selv. Prøv så at forstille jer, hvad ville flere af sådanne episoder kunne gøre mig til? Det mest dannede menneske af alle? Hvem ved?

” Once a child always a child!” Jeg har lært så meget fra fortiden. Ved hjælp af forældre, venner og én selv er jeg blevet til den jeg er i dag. Jeg er spiret op til et flot lille ”sapling”. Jeg vil ikke sige at ens dannelses process er færdig endnu, langt fra, men barndommen i form af Anders’ blade, har givet én et kæmpe skub mod fremtiden og der er ikke én dannelses process der er skabt ens, det er op til en selv at skabe den man gerne vil være. Hvem vil i så gerne være?