Magtmisbrug og Litteratur

Efter jeg havde læst ”litteraturens vilkår er ikke for de sarte” af Søren Kassebeer.  Kom jeg til at tænke på hvad signalere at en person er dannet? Er det når der er gamle bøger på den reol du har i stuen? Hvornår ved du om du er dannet? Er det når du er i slevskab med kloge folk og faktisk ved hvad der forgår? Eller er det når du kan citere en gammel gal forfatter uden hjælp?

Som lille hadede jeg at læse, især højt for andre, jeg frygtede andres reaktion når jeg åbnede munden, jeg plejede altid at sidde og tælle mig frem til hvilke stykke af teksten jeg skulle læse, så jeg kunne øve det så meget at jeg kendte det og det sad fast i hovedet. Som jeg blev ældre jo mere afhængig af bøger, blev jeg. Jeg kunne ikke få nok, jeg måtte have dem alle. Bøger blev en del af hvem jeg var, det var på den måde jeg kunne flygte fra min ikke så venlige realitet, en af de bøger jeg besøgte mest og nok også gør i dag ”Dragens Kys”, den handler om en pige hvis mor bliver dræbt fordi hun ikke ville samarbejde, så pigen begiver sig ud på en rejse for at få hævn. Bogen havde alt, hvad jeg havde brug for på det tidspunkt, den hjalp mig igennem, mange hårde tider, jeg skulle bare spørge mig selv, ”hvad ville Iljana gøre?” (Iljana er navnet på hovedpersonen), jeg har sgu nok set lidt mærkelig ud og folk har nok også tænkt ”Hav sker der lige for hende der?”, men jeg var ligeglad jeg havde jo den sidste drageprinsesse på min side, så kunne alle andre rende og hop. Men jeg blev ældre og drageprinsessen forsvandt.

Hvis du spørger mig, så har fortællinger og historier meget med vores dannelse og hvordan vi ser os selv, bare tag mig som for eksempel, jeg brugte en fiktions historie til at kunne overleve mine tidlige teenager år.

Jeg tror at fortællinger hjælper os, med at finde ud af hvem vi er eller vil være, det har det i hvert fald for mig, det hjalp mig med at finde min stemme, jeg var ikke længere bange for hvordan folk reagerede når jeg skulle læse højt, jeg nød faktisk at læse for andre, for jeg vidste at de hørte hvad jeg sagde og det gav mig en fornemmelse af at jeg havde en form for magt, især fordi jeg var en af de bedste i klassen til at læse alle kiggede på mig og hørte efter hvad jeg sagde eller i denne her sag læste op. Dog var lykken kort, vi blev ældre og folk blev bedre til at læse og mit talent var ikke det samme længere, folk var ligeglad når jeg læste for de kunne jo bare kigge ned og følg med, jeg mistede den magt jeg ellers havde sat så højt.

Jeg kæmpede for at få min magt tilbage, så jeg brugte alt min energi på at blive den allerbedste til engelsk når det kom til læsning, jeg købte engelske bøger og kæmpede mig igennem dem. Min plan var fuldendt, jeg var nu en af de bedste til at læse på engelsk, folk lyttede til mig igen, de stillede mig spørgsmål når der var noget de ikke forstod, jeg havde fået min magt tilbage. Folk vidste at de skulle komme til mig hvis de ville have hjælp til engelsk, jeg følte mig som det ”coolest” barn i klassen, jeg nød det.

Men igen min magt var kortlivede, folk begyndte at kunne følge med og jeg var pludselig ikke så vigtig længere, jeg var afhængig af at de skulle bruge min hjælp, at de alle havde brug for mig. Jeg vendt igen næsen mod bøgerne, når der nu ikke var nogen der havde brug for min viden på samme måde længere.

Ordet ”Dannelse” dækker også over vores adfærd så man kan vel godt sige at det jeg gik i gennem var en form for dannelses periode jeg havde brug for litteratur både skøn og ikke-skøn, for at kun føle at jeg var nogen, jeg kunne ikke danne min egen personlighed, jeg var den de andre havde brug, for jeg havde brug for magten.

Men så kommer spørgsmålet vil andre se det som dannelse eller som et barn der har et magtmisbrug, for skal jeg være helt ærlig så tror jeg det er en blanding.

Så hvis vi cirkler tilbage til mine starts spørgsmål så tror jeg ikke at det er noget der som sådan viser en person er dannet, for man kan jo sagtens tro en person er dannet bare fordi han har mange klassiske bøger i sin reol, men det er ikke altid sandheden. Man ved ikke hvornår man er dannet, jeg tror bare det er en følelse man får, lidt lige som en følelse af komplethed, man ved det bare.

Til gengæld, hvis du faktisk kan citere en gammel gal forfatter, så kan du også helt sikkert kalde dig selv for en dannede person, det må da være noget af det fedeste hele verden, forstil at stå der og citere Shakespeare ligesom det var noget din far havde sagt en tand for mange gange.

Jeg tror dannelse er noget en person selv bestemmer, så hvis du sidder sammen med en masse kloge mennesker og forstår hvad der forgår, then kudos to you, men dannelse er ikke en ting man bare kan sige, altså man kan ikke bare gå rundt og sige man er dannet, for jeg tror ikke bare man er dannet, jeg tror dannelse er noget du går igennem hele dit liv og i mit tilfælde bliver det sgu nok igennem mit behov for at være den folk kommer til, så min dannelse kommer nok til at tage afsæt i fortællinger både om vores verden, men også andre verdener.

Maja